Om os
BLJ Data er en kompetent IT-Servicepartner, som kan være med til at sikre jer en optimal daglig drift og samtidig hurtig assistere i forbindelse med akutte problemer. Vi yder teknisk assistance i forbindelse med etablering eller fejlfinding på server, arbejdspladser, printere, netværk, Internetforbindelse mv. enten hos jer på stedet, pr. telefon eller på vort værksted.
Vi er den eksterne IT-afdeling hos vores mindre kunder og den ”forlængede arm” i IT-afdelingen hos vores større kunder.
Vi vil gerne gøre hverdagen omkring jeres tekniske infrastruktur så let som muligt for jer. Det betyder bl.a., at I kun skal ringe et sted, for at få løst jeres tekniske opgaver. Vi tager således entydigt ansvar. Uanset produkt, forhandler og producent vil vi som autoriseret serviceyder kunne overholde de gældende garantiforpligtelser og aftaler. Vi varetager fejlmeldinger til producenterne, ordner alle papirer i forbindelse med bestillinger af bredbånd, checker jeres backup osv.
BLJ Data blev etableret i 1996. Fra virksomhedens start og til stadighed, er det vigtigt for os at have en økonomisk sund virksomhed. For vores kunder betyder det, at de handler med og serviceres af en stabil virksomhed, som også kan løfte deres opgaver i fremtiden.
Vores værdigrundlag bygger på et personligt, seriøst og langvarigt samarbejde og en fair behandling af vores kunder.
Fysisk er vi lokaliseret i Århus, men servicerer i hele Danmark og Norge.
BLJ Data servicerer i dag kunder indenfor brancherne:
- Sundhedssektoren
- Praktiserende læger
- Kiropraktorer
- Vagtlægeordningen
- Detailhandel
- Tegnestuer / Arkitekter
- Revisorer
- Ejendomsadministratorer
- Produktion
Vi samarbejder først og fremmest med erhvervslivet, men rådgiver og sælger også gerne til private som ønsker professionelt udstyr.